Undervisning

Jeg går meget op i at forbedre grundridningen. I næsten alle tilfælde kan der opnås gode resultater ved at ændre opstillingen og justere hjælperne. Hestens dårlige vaner kommer som regel fra rytteren. Hos mig får rytteren justeret den grundlæggende teknik, så hesten arbejder sundt og harmonisk, også når øvelserne bliver sværere.

Når man rider bruger man mange intelligenser, både musiske, logiske, rumlige og kropslige, og jeg arbejder både med rytme, holdning og orientering på banen. Jo flere intelligenser du kan bruge ad gangen, des mere sikker og naturlig bliver din ridning.

Den hjælp du får hos mig vil gøre dig mere selvstændig, og du ved altid hvad du skal gå hjem og arbejde med. Det betyder ikke så meget hvilken hest du kommer med, eller om du er begynder eller på Grand Prix niveau. Det betyder til gengæld vældig meget, at du har lyst til at udvikle dig.

Jeg har åbent for tilgang til undervisning på Gl. Allerødgaard i Nordsjælland, men tager også rundt i ind- og udland og holder kurser. Kontakt mig og hør nærmere, hvis du vil være elev eller arrangere et kursus.

Birgitte Byrialsen  -   Langebjergvej 254  -  DK-3050 Humlebæk  -  +4529804082  -  bb@bbdressage.dk